Daisy fandt sit drømmehjem 💚

Fra vild i Kohaven til elsket familiekat med brændeovn og have
Daisy - smuk sort kat på bord
1 / 3

🎉 Daisy er blevet adopteret!

Vi er så glade for at Daisy har fundet et kærligt hjem! 💚

Der er stadig mange dejlige katte, der søger efter en familie. Se alle katte, der søger hjem 🐾

Daisys historie:

Daisy levede i flere år som fritlevende kat i skoven i Hellebæk Kohave. Her klarede hun sig ved at fange mus og ved at bede om mad fra bl.a. ornitologer og andre naturinteresserede, der spiste deres madpakke i Kohavens lille madpakkehus.

Kattekøbing blev kontaktet, og Daisy blev hentet til Katte Refugiet – hvor vi opdagede, at hun havde dievorter og altså killinger derude. Hun blev sat ud i Kohaven igen, og fugleinteresserede Peter Rodeman fra Ålsgårde, der havde observeret og fodret hende, vidste, at der var killinger.

Redningen af killingerne:

Gennem et godt samarbejde lykkedes det via fælde at hente Daisys killinger, Anna Bell og Bjørn, der var gemt godt i en stor grenbunke, beskyttet mod regn og blæst.

Men mismor Daisy var sværere at fange – hun ville bestemt ikke indfanges. Da Connie og Per stillede fælden med foder, kom Daisy glad løbende, åd en mus lige foran fælden og gik videre. De syntes egentlig, hun var ret sej – men de gav ikke op.

Til sidst lykkedes det med hjælp fra Pia fra Hornbæk, som var på tur i Kohaven den dag. Daisy fik bidt Pia godt og grundigt, så hun måtte på sygehuset – for beslutningen om at tage hende i transportkasse var taget, da fælden var væk. Nogen havde fjernet den.

Daisy ville jo ikke fanges, for hendes killinger var derude, tænkte hun.

Genforenet på refugiet:

Daisy kom igen herud til Katte Refugiet til sine killinger Anna Bell og Bjørn. De havde en fest, og mismor passede dem i trygge rammer uden at skulle finde sikkert sted i naturen.

Bjørn og Anna Bell voksede og flyttede til et hjem i Helsingør i hus med kæmpe have, som de boltrer sig i. Senere kom deres ven Lucky også til at bo i samme hjem.

Daisys nye liv:

Daisy blev tam efter et godt stykke tid på refugiet, hvor hun fik lov til selv at bestemme tempoet. Hun er nu flyttet til et dejligt hjem med stor katteforståelse, god plads i et dejligt hus med en dejlig have – og en skøn brændeovn, som jo er et kæmpe plus, når man er kat.

Stor tak til alle for godt samarbejde, så Daisy og hendes børn kom i varmen. 💚

Del:Facebook