Efterlyste katte
Hjælp os med at bringe dem hjem
Herunder deler vi nogle af de katte, der er meldt savnet i området. Det er ikke en komplet liste, men vi tilføjer dem indimellem, når vi ser efterlysninger – især hvis de bliver delt i Kattekøbings Facebookgruppe.

Leo
Leo er en lys rød/cremefarvet, korthåret hankat. Han er savnet fra Horsedammen 10, st. th., i Vapnagård, efter at han hoppede ud af vinduet og havde været væk i cirka tre uger, da ejeren efterlyste ham den 16. august. Leo er chippet og neutraliseret.
Der har været flere observationer omkring Horsedammen og Ponydalen, blandt andet ved søen og legepladsen bag Horsedammen 15. Hvis du ser Leo, så kontakt ejeren via Messenger eller på 21 90 68 46.

Misser
Misser er en gråstribet og hvid hankat med en grå plet på næsen, som er savnet fra en båd i Gilleleje Havn siden 25. juli 2026. Misser er chippet og øremærket med bogstavet C i begge ører.
Den 6. august omkring kl. 15 blev Misser set ved OK-tanken og Gilleleje Fitness. Den 7. august omkring kl. 8 blev han set ved køerne for enden af Bregnerødvej, tæt på Firhøj Station.
Misser er lidt sky og kommer oprindeligt fra et kattehjem. Familien bor i Jylland og håber på besked via Facebook, hvis nogen ser eller finder Misser.
Skriv i Facebook-opslaget, hvis du ser en kat, der kan være Misser.
Jens Overby

Sort-hvid hunkat fra Vapnagård
Lille sort-hvid hunkat med grønne øjne er savnet fra Blishøj 10, 2. tv., i Vapnagård. Hun formodes at være faldet ud af vinduet efter at have jagtet noget. Hun er chippet, meget sky og sensitiv.
Gå ikke hen til hende, hvis du ser hende. Kontakt i stedet ejeren via Messenger eller på 51 49 20 94. Hun kan også kontaktes på 81 73 16 46.
Katten er lille af størrelse og kan gemme sig i meget små sprækker eller buske.

Rød hankat fra Ålsgårde
Ung rød hankat er forsvundet fra Skibstrupvej i Ålsgårde (3000) og har været væk i flere uger. Han er øremærket og er efterlyst i Det Danske Katteregister.
Han og hans søster blev oprindeligt reddet fra en kælder i Kokkedal i meget tynd tilstand og med mange øremider. De boede i Katte Refugiet et stykke tid, inden de fik deres kærlige hjem i Ålsgårde.
Kig gerne efter, om en dør, kælder eller udhus er lukket af, så han kan være låst inde et sted. Har du kørt i området og måske ramt en kat i halvmørket, der løb videre? Måske har han lagt sig skadet et sted. Hold gerne øje rundt omkring – det er så vigtigt for ejeren at få vished.

Bisser
Sort kat med gule øjne. Bisser har et "Y" klippet i øret og er chippet (chipnr. 208274000682801). Han er meget selskabelig og venlig og kunne godt finde på at gå ind i en bil.
Bisser har været væk fra sit hjem ved Sjølunds Parken i Hellebæk siden 28. marts.
Har du set ham – eller måske kørt over en kat i området? Kig gerne i skure, udhuse og under terrasser i området.
Mulig observation: En nabo har set en sort død kat ligge i en pose ved Strandvejen, men den var væk, da ejer skyndte sig ned at se efter, om det var deres kat. Hvis du ved noget om den observation – eller om Bisser i øvrigt – er enhver oplysning vigtig.
Opdatering 18. maj 2026: Der er dukket et opslag op i en Slagelse-gruppe med en sort kat, der søgte hjælp. Chipnummeret er derfor delt bredt, så finderen kan tjekke. Hvis du har set en sort kat i Slagelse-området eller andre steder, så kig gerne efter Y-mærket i øret.
Ejeren udlover dusør ved fund. Selv små detaljer kan gøre en forskel. 🙏
Karin

Preben
Hankat, brunstribet tabby med hvid mave og hvide poter.
Preben har været væk siden 2. marts. Han slap ud af en transportkasse i Humlebæk og kan være på vej hjem mod Helsingør.
Kig gerne i dit skur, udhus eller andre steder, hvor en kat kunne være låst inde, hvis du bor i området. Du kan også kontakte Kattekøbing på tlf. 26 12 91 19.
Prebens ejer

Una
DUSØR: 4.000 kr. Ung hankat (ca. 1 år) med klassiske tabby-aftegninger og hvid bryst/mave/poter. Han har store ører, lyse grønne øjne og lyserød næse. Una er chippet og neutraliseret. Han forsvandt i juli 2025 fra Solbakkevej i Hornbæk. Han var først væk i to dage, kom hjem, og forsvandt så helt - ejeren mistænker han kan være blevet taget.

Zgdodek
Langhåret grå/blå kat med flad snude og orange øjne (perserlignende type). Han forlod hjemmet for nogle uger siden og er ikke vendt tilbage.
Andrzej

Kiara
Hunkat med hvidt ansigt og skildpadde mønster på ryggen i brune og orange nuancer. Hun er øremærket og har chip. Hendes halsbånd med AirTag blev fundet i en sort sæk på en skraldespand ved Gummistranden, langt fra hjemmet.
Line Lund

Felix
Langhåret orange/rødgul kat med hvide aftegninger omkring munden. Felix er øremærket og chippet. Han har været savnet i omkring et år.
Kattekøbing

Brownie
Langhåret skildpaddefarvet kat med gule øjne og busket hale. Pelsen er sort og rødbrun blandet, med lidt lysere pote forrest. Hun er meget sød og forsigtig, kommer ikke hen af sig selv.
Anna
Har du set en af disse katte?
- Kontakt venligst den person, der står angivet ved den specifikke kat
- Vær forsigtig og tving ikke katten – mange efterlyste katte er skræmte
- Tag et billede hvis muligt, så ejeren kan bekræfte det er deres kat